Det er med blandet følelser, jeg skriver her. Måske også fordi jeg ikke har fået min bøn bedt og jeg kan godt mærke, at det skal jeg til at gøre. Det kan være at jeg afbryder skrivningen og får det gjort. Men altså det skal bestemt også lyde fra min side at vi skal være glade for at vi bor i denne del af verden. 

Jeg må også igen beklage at enhedslisten, er hvor de er og må tage afstand fra deres måde, at se tingene på. Jeg går helt fuldstændig ind for at store næver har større betydning. Frihed og demokrati, er ikke noget man ka tage for givet. Man må hele tiden kæmpe for, at den er her. Det har vi jo set med al den indlandske debat, der har været med pandemien, som stadig er her. Men ikke har den samme fokus, som tidligere. Heldigvis, for så skulle folk også over i Ukraine kæmpe med det, samtidig med at de skulle slår fysisk. Jeg ved ikke hvordan det går med Corona i Ukraine og Rusland. Men det har i hver tilfælde ikke den samme fokus.

En anden ting, som jeg finder mærkeligt, selv om jeg godt kan forstå Mette Frederiksens officielle forklaring og som hun er nød til at sige, er at vi er et nærområde og har derfor en anden tilgang til det. Men at folk de drukende i middelhavet, da de også flygtede fra de krige, der var dernede. Hvor man nærmest var lige glade, altså hvis man sammenligner det med de her tilstande, som er her nu. Det føler jeg er dobbelt moralsk og kan ha en hvis kvalmende fornemmelse i mellem gulvet.

Men når nu situationen er som den er, så får vi jo løst et problem med at vi mangler arbejdskraft, det kan jo ikke være bedre. Sjovt nok at der ikke er nogen der påtaler det. Jeg ved vi skal over i en anden tid. Jeg kæmper jo for at vi skal have det positive, kærlige element også ind i det her.  Det er vigtigt at vi selv passer på os hver i sær mentalt. Hvis vi ikke gør det, så har vi ikke det overskud til at hjælpe andre. Så husk at være gode ved jer selv.

Jeg vil lige fortælle en lille historie fra da jeg var barn. Min opvækst har også været barsk. At vi tre børn var totalt omsorgssvigtet. At vi en gang fik et barn fra Nørrebro der skulle bo hos os oppe på den gård vi boede på i Nordsjælland. Uden at vi egenlig havde meget indflydelse på det. Det var bestemt meget hyggeligt i starten at få en ny “ven” men at det til sidst ikke kunne fungere, da vi nu havde en ny konkurrent til den sparsommelige kærlighed ,der var til stede der.

Men jeg tror Ukrainerne nok bedre vil kunne integrere sig med os, da vi ikke er så langt fra hinanden, kultur mæssigt, håber jeg.

Jeg vil også lige vise en video jeg lavede fra en af mine ture rundt i København, jeg går og som er fra den sidste vinterdag. Vi skal huske at vi skal øve os i at tænke positivt og klassisk musik, er en af de bedste kilder til spirituel energi. Selv om al musik er kilde til det. Lige bortset fra metal musik.